tirsdag den 2. juli 2013

Paleo brød (Nødde rugbrød)

Jeg lever et liv hvor jeg så vidt som det er muligt, undgår at spise korn. Det betyder blandt andet at jeg må undvære rugbrød - og selvom jeg aldrig har været den helt store rugbrødsspiser, så er det alligevel lidt hårdt at undvære en gang i mellem. Specielt hvis man er kommer sent hjem fra arbejde, og bare vil spise noget nemt - som en rugbrødsmad!

Heldigvis!! Faldt jeg for lang tid side over Thomas Rodes opskrift på stenalder/paleo rugbrød, som er et brød der er bagt på nødder og kerner. Det er super nemt at lave, 1000 gange lettere end hvis man selv skulle bage et rugbrød, og så smager det fantastisk.

Dog skal man være opmærksom på, at det er en kaloriebombe uden lige, og det er ikke sundt at guffe flere skiver ned hver dag.

Jeg bager gerne et helt brød, skærer det i skiver når det er kølet ned, og fryser skiverne ned i passende portioner. Så kan jeg tage et par skiver op en gang i mellem, når det er relevant.

Opskriften er som følger:

600 gram blandede kerner og nødder (Mandler, hasselnødder, valnødder, solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, cashewnødder. paranødder, pecannødder, pistacienødder, græskarkerner osv,osv)
5 æg (gerne store og øko eller friland)
1 dl olie eller vand
lidt salt

Halvdelen af nødderne (kernerne) blendes til groft mel.
Æg piskes luftigt med olie/vand, og tilsættes de øvrige ingredienser.
Det hele blandes og hældes i en brødform, gerne foret med bagepapir (så er det super nemt at få ud af formen).
Bages i en time ved 160 grader.
Her serveret med fiskefrikadeller og grov remoulade fra Rørvig Fisk ApS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar