tirsdag den 2. juli 2013

Blomkålsburger

"Bolle"
1lille blomkål i buketter
3 æg
3 tsk fiberhusk
Salt og peber
Revet muskatnød

Jeg startede med at køre blomkålen i foodprosessoren sammen med salt, peber og muskatnød. Da det var kørt fint, tilsatte jeg 3 æg og blendede det rundt igen. Da min blomkål havde været frossen, blev det en lidt tynd masse, derfor tilsatte jeg fiberhusk, da det suger en del væske.
Jeg lod det stå et par minutter, og smurte så 6 cirkler på en bageplade beklædt med bagepapir.
De fik ca 15 minutter i ovnen ved 200 grader varmluft.

Jeg lavede to dobbelt burgere af denne portion, med fyld af:

Pølser, skåret på langs, derefter midt over og stegt på panden
Mayonnaise
Spejlæg
Fint hakket rødløg, tomat og asparges
Avocadocreme af: 1 avocado, blendet med saften fra en citron, en kvart rød chili, fint hakket. Et fed hvidløg, fint hakket. 


Selvfølgelig kan man komme lige præcis det fyld i man lyster, fx som en traditionel burger, med bøf, salat og dressing. Mulighederne er mange :-) Jeg brugte blot de rester vi havde i køleskabet, og det blev til en herlig og meget lækker kombination :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar