Jovist, jeg har allerede en masse kogebøger herhjemme, dog er ingen af dem specielt paleo-venlige og så synes jeg også at det er super sjovt at læse nogle nye kogebøger (Dem jeg har på hylden er ved at være slidte).
I morges bagte jeg Kokosboller, efter en opskrift fra en af bøgerne jeg har hentet, og her til aften skal den nu stå på Butternut Boxty, som jeg har fundet i bogen: Lazy Low Cal Lifestyle Cookbooks #1 And #2 Combined. Kindle Edition. Af Becky Clark.
Jeg elsker allerede butternut, og det samme gør Andreas! hvilket jo er skønherligt, så derfor var det mig oplagt at prøve denne opskrift, da den både er superlækker og super nem!! Selvom jeg godt kan lide at bruge lang tid på madlavning, er det også rart med nemme og ukomplicerede retter.Boxty er traditionelt en Irsk kartoffelpandekage, som minder meget om Rösti, dog er den finere.
Til en ordentligt røvfuld Butternut Boxty skal du bruge:1 butternut - Skrællet og revet fint
Et bundt forårsløg, hakket fint
Salt og peber
3 æg
En håndfuld hørfrø
Kokosolie til stegning.
Bland alle ingredienserne i en skål (undtagen kokosolien). Dejen steges på en mellemvarm pande i små klatter sat med en spiseske.
Når boxtyerne er stegt faste på begge sider, lægges de over på en bageplade beklædt med papir, og bages færdige i ovnen i ca. 10 minutter ved 200 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar