Da vi købte vores hus, arbejdede Andreas som tømrer, og jeg var i lære som Ledertrainee hos Coop. Vi havde styr på det hele - synes vi selv. Men inden der var gået år, var Andreas blevet fyret fra sit arbejde, og jeg gik ned med stress og forlod min læreplads.
Hurra for et gok i nøden - oven i det hele havde jeg taget over 10 kilo på henover et år, hvilket bestemt ikke gjorde noget godt for mit selvværd.
Tiden gik. Andreas fik et nyt arbejde og alt var godt. Jeg fik det også langsomt bedre, og fik da også tabt et par kilo hen af vejen - dog var jeg ikke nået ned på min "start" vægt - det jeg vejede da Andreas og jeg blev kærester. Nå ja, og så fik vi da også et par katte, nu hvor vi alligevel var igang :-) Valkyrie og Fønix, hedder de.- Hvad har det her så med mad at gøre, spørger du dig selv? Det kommer nu.
Lige siden jeg var lille, har jeg altid elsket mad. Jeg elsker at lave mad, spise mad, snakke om mad og tænke på mad. Jeg elsker også at købe ind, planlægge hvad vi skal spise og ikke mindst at servere min mad for dem jeg holder af, og give dem en rigtig god oplevelse ved at spise min mad.
Og her stod jeg så - ville gerne tabe de sidste par kilo. De første kilo tabte jeg ved at tælle kalorier og ved at motionere minimum 2 timer om dagen. Ingen tvivl om at det virkede - jeg tabte 6 kilo på en måned - men for filan det var hårdt. Jeg skulle konstant tænke over hvad jeg puttede i munden, og det at tælle kalorier, blev nærmest en besættelse. Jeg fik faktisk lidt OCD med de kalorier, og det gjorde mig en smule skør.I mellemtiden fik vi vores første hund, Asmund. Ham må vi ikke glemme. Min trofaste køkkenskriver og ven. Med ham, kom også et øget aktivitetsniveau - for sådan en bette hund (45 kg) skal jo ud og gå nogle ture ind i mellem.
Jeg tabte mig dog ikke yderligere af denne motion - desværre - og jeg vidste godt at det var kosten der skulle laves om på.
En bekendt på facebook nævnte ordet "Stenalderkost" for mig, og jeg blev nysgerrig. Fordelen ved at være nysgerrig, er at jeg begyndte at undersøge hvad det her "Stenalderkost" det var for noget.
Jeg meldte mig ind i forskellige paleo-grupper på facebook (Paleo = Stenalder) og så gik jeg ellers i gang med at læse hvad jeg kunne på nettet og med at låne bøger på biblioteket.
Jeg startede med at læse "Menneskeføde" af Tor Nørretranders - og den åbnede virkelig mine øjne for, hvad man egentlig gør ved sin krop, når man fylder den med skod-mad.
Jeg læste meget andet, bland andet "Stenalderkost" af Loren Cordain - Stenalderkostens "fader" ;)
Alt dette skete i Januar sidste år, mens jeg gik sygemeldt hjemme - med stress og et dårligt knæ.
Og så gik jeg ellers igang med en kostomlægning af den anden verden!
- Løgn, det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg startede med nogle små ting af gangen. Vi startede med at sige, at vi kun spiste kartofler, ris og pasta i weekenderne - dette blev hurtigt udvidet, og efter nogle måneder hørte disse ting slet ikke til, til vores måltider, udover i meget begrænset omfang, hvis vi fx skulle have gæster til spisning.
Herefter blev det langsomt udvidet - morgen og frokost måltider blev langsomt konverteret til paleo - og i sommers hoppede Andreas også med på bølgen, og tabte sig faktisk 14 kilo frem til jul. Og dette bare ved at skifte yoghurten ud med frugt og nødder og ved at fjerne rugbrødet fra frokosten, og i stedet spise rester fra aftensmaden.I december fik vi endnu en hund, Saga, en smuk lille Eurasier. Desværre der der også fulgt nogle lidt dårlige vaner med hende - vi har faktisk ikke været så gode til at spise sundt, siden vi hentede Saga - men vi er langsomt ved at vende skuden igen.
De sidste kilo røg forresten af hen over foråret sidste år, og så lidt igen i september - så jeg er faktisk nået ned på min "startvægt" og så en lille sjat mindre.
Det er dejligt, at have nået sit mål - men samtidig også at føle sig bedre tilpas. Jeg er mindre syg efter jeg har lagt min kost om (og nej, jeg tager faktisk ikke nogle kosttilskud) og er generelt gladere og som bonus har jeg også fået en meget pænere hud.
Det var et par linjer om hvem jeg er - og hvorfor jeg har lyst til at dele min mad med alle jer, som kigger forbi :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar