For lang tid siden snart, faldt jeg over denne fantastiske blog - indehaveren er virkelig fantastisk til at opfinde lækre, lækre opskrifter på KAGER! Og det er jo perfekt for mig, når jeg jo elsker kager.
Oprindeligt var mit mål at lave jordbærtærter, men men med - de jorbær jeg kunne finde nu, var små og kedelige - og jeg gad simpelthen ikke at ordne sådan nogle små, skravlede bær. Så det blev i stedet til hindbærtærter, idet hindbærrene nu, virkelig er store, flotte og fulde af god smag.
Selve tærtebundene er stort set ens - eneste forskel er at den ene bliver tilsat 4 spsk kakao. Den væsentligste forskel på tærterne, er cremen i mellem bunden og bærrene: Den ene er med en super lækker kokoscreme- den anden med lækker hjemmelavet nutella-creme. Begge dele smagte HELT fantastisk (synes jeg), dog er nutella varianten lidt mere tung i det. Kokoscreme-varianten vil gå lige direkte ind i hjertet på hvem som helst! Men nu til sagen: Her kommer opskrifterne!
Til én tærtebund skal du bruge:
6 dadler, uden sten
1 spsk dadelsirup (kan købes hos etniske købmænd)
2,5 dl mandelmel (Køb det, eller lav det selv ved at male mandler til mel)
1,25 dl valnødder, blendes til mel
1 tsk vaniljepulver
Lad os starte ud med kokoscreme-hindbærtærten:
Alle ingredienserne til bunden skal smides i en foodprocessor. Her tilsatte jeg så 4 spsk kakaopulver! Når ingredienserne er kør sammen til en dej, smider du det op i en skål og ælter det en lille smule.
Herefter skal dejen trykkes ud i en tærteform og stilles på køl.
Næste skridt: Kokoscremen!
Du skal bruge:
1 dåse kokosmælk (Brug den fra fakta. Indeholder kun kokos og vand)
3 spsk honning (koldslynget)
1 stort æg
3 spsk Arrowroot pulver
En knivspids salt
½ tsk vaniljepulver
1,25 dl revet kokos (Almindeligt kokosmel fra supermarkedet).
Alle ingredienserne, undtaget kokosmel, piskes sammen i en gryde, som herefter sættes over og varme på komfuret under konstant omrøring. Når cremen begynder at tykne, tages den af blusset og får lov til at stå og køle ned i nogle minutter. Herfter røres kokosmelet i, og cremen hældes ud i tærtebunden, og stilles på køl - gerne natten over. Når cremen bliver kold, stivner den og bliver fast. Ikke gele-fast, men så fast at den ikke flyder nogen steder hen :-)
Til Nutella-hindbærtærten er fremgangsmåden til bunden selvfølgelig den samme, bortset fra at kakaopulver udelades. Fyldet til gengæld, er en helt anden sag - og selvom det måske lyder besværligt at lave nutella selv, helt fra bunden, så kan jeg garantere jer, at det er det ikke.
Til nutellacreme skal du bruge:
30 gram hakket mørk chokolade (så højt kakaoindhold som du kan finde)
2 spsk kokosmælk
2 spsk kakaopulver
3 spsk kokosolie
1 spsk palmesukker
1 tsk vaniljepulver
1 knivspids salt
Første skridt er at tænde ovnen på 200 grader. Hasselnødderne lægges på en bageplade beklædt med papir, og kommes i ovnen i ca. 10 minutter. Når de tages ud igen, er det nemt lidt at gnide dem i et viskestykke, så får man det meste af skallen af. Det gør ikke noget at der stadig sidder lidt skal på nogle af nødderne, men få så meget af som muligt :-)
Når det er gjort, så skal hasselnødderne op i foodprocessoren med det sammen, og blendes rundt til de bliver til en flydende nøddecreme. Det tog ikke mere end et par minutter her hos mig.
Herfter tilsatte jeg de øvrige ingredienser til cremen, og blendede det rundt til det var en ensartet masse, som
jeg hældte ned i den kolde tærtebund.
Begge tærte med creme i, fik lov til at stå i køleskabet natten over, og blev pyntet med hindbær og smeltet chokolade, på dagen hvor de skulle spises - og mums hvor de smagte :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar