torsdag den 22. august 2013

Super Syndig gammeldaws æblekage :-)

Som overskriver antyder, kommer her den mest lækre, smækre, super syndige æblekage af dem alle!
Jeg elsker æblekage - og det er jo perfekt når jeg har to flotte store æbletræer i min have, der hvert efterår, velsigner mig med flere æbler end jeg nogen sinde kan nå at bruge.
Sidste år lavede jeg æblemos af hele skidtet (noget med vanilje, andet med kanel), og måtte ende med at se mig slået. Måtte forære det meste væk fordi jeg ikke fik det spist (og nu kan jeg jo snart høste igen.....), men heldigvis gemte jeg da en enkelt lille bitte pose, og den skulle da også vise sig at være ganske nyttig :-)

God mad skal nydes i godt selskab, og da det gode selskab meldte sig sidste fredag, måtte jeg i aktion. Min gæster spiser ikke paleo, så derfor tænkte jeg: Fuck it, jeg går all in, og laver en god gammeldaws æblekage, uden tanke for sundhed eller andet i den dur.

Da æblemosen var kogt med kanel, tænkte jeg at jeg ville give raspen til kagen et lille kaneltwist også. Den kom til at bestå af:
2 håndfulde mandler, hakkede
2 hådfulde hasselnødder, hakkede
1 pose makroner, knuste
1 tsk kanel

Det hele kom på en pande og blev ristet lækkert i kokosolie. Da det var kølet ned igen, lagde jeg det sammen med æblemos, og toppede med flødeskum! MUMS den var lækker - næsten lidt for lækker, men helt fantastisk. Vi spise af den i to dage - om noget, så var den endnu bedre dagen derpå. Mums, mums og atter mums :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar