fredag den 20. juni 2014

Spidskåls Carbonara

Jaaaaaaaaaa, der er gang i  det lille køkken for tiden - og der betyder, som i nok kan se, at der også er liv i bloggen og min facebookgruppe igen.

I går var jeg alene hjemme, og skulle for en gangs skyld kun lave mad til mig selv - og selvfølgelig så skulle jeg da forkæles med en af mine livretter, nemlig: Spaghetti Carbonara! Åh, jeg elsker den ret, i alle afskygninger - desværre er al den lækre spaghetti ikke optimal for min fordøjelse, og så må man jo finde alternativer...

Jeg har før prøvet at lave Carbonara med spidskål, men resultatet har ikke været super godt de forrige gange... Heldigvis blev det super godt denne gang, og derfor skal opskriften selvfølgelig deles med alle jer dejlige mennesker. Opskriften er mere Low Carb end den er Paleo, men den kunne måske godt gå på en liberal Paleo 2.0 diæt.

Lad os da endelig ikke trække pinen ud, her kommer opskriften (som passer til 1 MEGET sulten person, eller 2 moderat sultne:

Du skal bruge:

300 gram bacon eller god skinke (gerne øko)
1 dåse kokosmælk
1 knsp. muskatnød
Salt
Ca. 150 gram modnet ost (jeg brugte Castello 17 mdr. lagret Cheddar, købt i fakta)
1 stort spidskål
2 tsk. kokosolie
Revet ost til pynt

Start med at skære baconen/skinken i tern/strimler, og steg den sprød på en pande.
I mens bringes kokosmælk, muskat, salt og ost i kog i en tykbundet gryde. Rør jævnligt i saucen mens den simrer, bliver tykkere og koger ind til cirka det halve.
Spidskålen skæres i fine strimler og steges blødt i en stor gryde i kokosolien.

Når saucen er færdig, hældes den over den varme spidskål. Baconen/skinken blandes i lige inden servering, hvor man med fordel lige kan drysse lidt revet ost (af samme slags som der er i saucen) over...

Velbekomme :-)














Ingen kommentarer:

Send en kommentar