lørdag den 21. juni 2014

Appelsin-Øllebrød - Uden øl

Jeg synes at jeg efterhånden er kommet ind i en god stime, med at prøve nye ting af og generelt spise sundere end jeg har gjort i lang tid... Det er dejligt og det betyder jo også at der sker noget mere på bloggen - og det synes jeg jo heller ikke er dårligt :-)

Min største opfordring er nok min morgenmad - jeg gider ikke stå og lave det helt store i hverdagen, og derfor drikker jeg som regel bare en æggelatte (den holder mig mæt frem til middag), og så sørger jeg for at få fyldt godt op med grønt på dagens resterende måltider...

Den ret  jeg nu vil præsentere jer  for er min version af en paleo-øllebrød. Jeg elsker øllebrød, men har faktisk altid kun fået den i pulver-versionen - denne opskrift er lavet fra bunden, baseret på mit paleo-brød med sesammel og appelsinsaft.
I konsistens minder det ikke om den øllebrød jeg kender, men smagen blev super god og vi blev mætte :-)
Man kan eventuelt lige spise noget gnavegrønt ved siden af, for at få nogle grønsager til måltidet.

Opskriften kommer her og passer til 2 portioner:

Gå i gang dagen før - eller senest 8 timer før du skal spise - Her tager du:
- 6-8 skiver paleo-brød, smuldret
- saften af 2 appelsiner
Brødet og appelsinsaften blandes i en skål og sættes koldt i  minimum 8 timer.

Når de 8 timer er gået tager du en tykbundet gryde frem. Brødmassen kommes i gryden sammen med:
- 3 dl vand
- 1 tsk. kokossukker
- ½ tsk. kanel
- 1 tsk. kokosfibre

Det hele røres sammen og gives en tur med stavblenderen for en finere konstistens.
Så skal hele baduljen i kog og have lov til at simre i cirka 10 minutter - herefter serveres den rygende varm - jeg serverede den med en kugle appelsinis :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar