søndag den 22. juni 2014

Gulerodsrösti - her som sandwichbrød

Som wannabe "stenaldermenneske", kan det være lidt svært med alle de brøderstatninger - selvom der findes nogle virkelig lækre opskrifter derude, så smager det aldrig som "rigtigt" brød, true man kan bage noget der ligner og som kan erstatte til en vis grad, men det samme, det bliver det aldrig...

I fredags var vi med min søster og hendes kæreste på Halifax i København - en fin burger restaurant, hvor jeg var så "fræk" at bestille en burger uden bolle... Jeg spiste dog deres grove kartoffelfritter med hjemmerørt remoulade til, og nød hver en bid..
Jeg studerede menukortet længe inden jeg bestilte, og faldt over at en af deres burgere serveres med kartoffelrösti som "overbolle" - det var smart! Jeg bestilte dog stadig min burger uden bolle - nød den og blev da også pænt mæt!

Men, men, jeg synes stadig det med den Rösti var smart, så igår til aftensmad besluttede jeg mig for at i lave en simpel Rösti, som skulle bruges som sandwichbrød i en BLT sandwich (Bacon, Letters (salat) and Tomato). Jeg lavede röstien med gulerod i stedet for kartoffel, og må sige at jeg blev svært godt tilfreds med resultatet....

Men ikke flere fix faxerier, her kommer opskriften - af hvilken der kommer 4 sandwich bunde ud af:

- 8-10 små gulerødder, fint revet
- 4 æg
- salt og peber
- lidt muskatnød

Alle ingredienserne røres sammen i en skål, og steges ved middel varme i 8-10 minutter i alt.
Pas på de ikke brænder på, for så kommer smagen helt sikkert ikke til at være noget at tale om :-)
Her serveret med fintsnittet iceberg, radiser, agurk, tomat, sprød bacon og en hjemmerørt karry-mayodressing... :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar