søndag den 20. oktober 2013

Kylling i Karry

Sidste uge stod den på boller i karry, men denne uge.. Ja der står den altså på kylling i karry her i hytten.
Jeg elsker (næsten) alt med karry - og dette er helt sikkert en af mine livretter.
Heldigvis er det også supernemt at lave den på en paleo-venlig måde. Jeg har gjort sådan her:

Først og fremmest skal man have kogt en kylling.
Det er jeg ikke så vild med at gøre, så jeg kom hele kyllingen i en stegeso, men 1 liter vand, lidt salt, nogle peberkorn, 2 løg i både og to æbler, skåret ud i både også.
Det kom i ovnen ved 150 grader, og har ellers fået lov til at stå og nulre fra kl. 8 i morges og til kl ca. 15 her i eftermiddagen. Så er kylling godt mør og lige til at pille, når den altså er kølet lidt af.

Den dejlige fond fra kyllingen (sammen med løg og æbler) kommes op i en gryde, og blendes med en stavblender. Hertil tilsatte jeg:
1½ dåse kokosmælk
Godt med madras-karry (brug så meget du orker. Vi kan godt lide karry herhjemme :) )
Så fik det ellers lov til at nulre lidt og så lavede jeg en jævning af en sjat vand og 3 tsk arrowroot pulver.
Så bliver sovsen lidt tykkere i det, og jeg tilsatte kyllingekødet, som fik blev varmet op en gang i sovsen.

Som tilbehør fik vi:
Blomkålsris, tilsat lidt spinat
Naan Brød, denne gang bagt med sesammel, i stedet for mandelmel.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar