Når jeg skal lave mad, samler jeg inspiration mange forskellige steder fra.
Nogle idéer kommer "af sig selv", og andre får jeg inspiration til, fra opskrifter jeg støder på i blade eller på nettet, og tænker: Hey! Det der kunne jeg da godt lave en anstændig paleo-ret ud af, med lidt modifikationer...
Det gælder fx. denne opskrift, på blomkålssuppe med kylling. Det var oprindeligt en broccolisuppe, men jeg vurderede at jeg nok var mere til blomkål.
Det blev til denne super lækre suppe, som gik rent ind i munden og ned i mavserne herhjemme:
Først - skulle der koges en kylling.
Jeg var presset i tid, så i stedet for at koge den, smed jeg den i en stegeso sammen med 1,2 L vand, 2 løg i kvarte, nelliker, salt og peberkorn og satte den i ovnen ved 150 grader i 4-6 timer.
Da jeg vurderede at det havde stået længe nok, tog jeg stegesoen ud af ovnen. Fonden som kyllingen lå og svømmede rundt i, kom op i en stor gryde og fik lov til at stå og koge lidt ind i ca. 45 minutter.
Da kyllingen var kølet lidt ned, plukkede jeg alt kødet af den, og gemte til at komme i suppen når den skulle serveres.
Til selve suppen tilsatte jeg nu:
1 lille blomkål i buketter
1 tsk cayennepeber
Et drys myskatnød.
3 fed hvidløg i skiver
- Dette fik så lov til at stå og koge til blomkålen var kogt mør.
Herefter fik det en tur med stavblenderen, og jeg tilsatte så 3 dl kokosmælk (måske lidt mere;) )
Jeg smagte suppen til, og gav den lidt mere cayennepeber og lidt friskkværnet sort peber.
Hvis suppen skal spises med det samme, tilsættes nu kyllingekødet, som varmes igennem.
Jeg tilsatte også lidt friske basilikumblade inden servering.
Originalopskrift: http://superbrugsen.dk/mad+og+opskrifter/madplanen/recipe/41958
Ingen kommentarer:
Send en kommentar