Jeg elsker når det er weekend, og jeg har tid til at eksperimentere lidt med maden, og lave noget lækkert til både morgenmad og frokost.
Jeg har før haft lavet en Squash vaffel, og selvom den smagte helt fantastisk, blev den meget blød.
Dette er et forsøg på at lave en lidt mere robust vaffel - sprød blev den ikke - men den har fået noget mere kant og faktisk en bedre smag også.
Dette er en vaffel som er super lækker at spise til morgen (Det gjorde vi), men den vil også fungere super godt som dessert.
Men nu vil jeg ikke trække den længere: her kommer opskriften, som bliver til 4 vaffelplader :-)
Du skal bruge:
- 4 æg
- 1 stor spsk. koldslynget honning (med top)
- 5 spsk. hasselnøddemel
- 1½ strøgne spsk. kokosfibre
- 1 squash, revet
- Krydderier: Fx. Kardemomme, ingefær, vaniljepulver og kanel. Brug det du godt kan li :-)
- klaret smør til stegning
Sådan gør du :-)
Æg piskes med honning. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser - Squash røres i dejen til sidst.
Vaflerne steges på et vaffeljern - jeg fik som sagt 4 vaffelplader ud af denne portion.
Kan spises med lige det tilbehør du ønsker - vi valgte flødeskum og friske jordbær :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar