tirsdag den 5. november 2013

Efterårs-Gullash i stegeso

Normalvis spiller vi ikke meget suppe herhjemme, men nu hvor det er efterår, synes jeg alligevel at det hører sig til.
Min absolutte yndlingssuppe er Gullash suppe, med lækkert oksekød, tomat og kartofler.
Vi spiser desværre ikke kartofler her i huset, så jeg måtte jo finde på noget andet - og resultatet endte da også med at blive helt fantastisk.

Jeg har lavet en rimelig stor portion, så vi har mad til nogle flere dage :-) Jeg brugte:

700 gram oksekød (gullash tern)
3 røde peberfrugter
3 dåser øko hakket tomat
800 gram pastinak
1 kg gulerødder
3 løg
Salt
Peber
Paprika
Vand

Kødet blev brunet i en gryde.
Alle grønsager blev skrællet (hvis det var nødvendigt) og skåret i små tern.
Herfter kom hele baduljen op i min store lækre stegeso. Jeg fyldte op med vand (så soen var godt fyldt) - og stillede den i ovnen ved 100 grader.
Her stod den så i 24 timer og lumrede, indtil den skulle spises.
I dag har vi spist rester, som jeg gav lidt ekstra krydderi (Spidskommen og chili) - og det gjorde den bestemt kun endnu bedre.

Kan med fordel nydes med hjemmebagt brød - Paleo-style, selvfølgelig ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar